Velkommen til Orø Minder
Museet er indrettet i øens tidligere fattighus, som blev opført kort efter 1803 i henhold til “Forordningen om Fattigkommissioner af 1803”. Det fungerede som fattighus indtil 1964.
Samlingen begyndte med en hjemstavnsuge på Orø i 1941, hvor den indledende festtale blev holdt af daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen.
Lokalmuseet indeholder museumsgenstande og et stort skriftligt materiale om Orøs historie. De vigtigste effekter er – udover papirarkivalier opbevaret i biblioteket på Orø Skole – gammelt bohave og brugsting. Ved hjælp heraf fortælles om livet på Orø gennem tiderne.