Fiskeri

Der har vel altid været fiskeri til husbehov. I 1686 hedder det:

“Fiskeri have de noget til husbehov – mest om sommeren, men ellers altid, når ikke frost forhindrer det – af stranden med kroge og små redskaber. Der fanges flynder, ål, muslinger og deslige småfisk. Også noget sildefangst om foråret med garn af hvem, som kan formå at anskaffe sig garn, men der hænges ikke så meget, at det garnet kan betale.”

Det var først med anlæggelsen af Orø Havn i 1869 der blev grundlag for et egentligt fiskerierhverv. Antallet af fiskere øgedes kraftigt fra slutningen af 1800-tallet pga bedre redskaber og både samt bedre afsætningsmuligheder gennem en fælles salgsforening i Holbæk.

Ourø Skibsbro i begyndelsen af 1900-tallet
Ourø Skibsbro i begyndelsen af 1900-tallet

Der byggedes mange huse til disse nye fiskerfamilier ved Brønde. Havnen blev udvidet og der blev lavet plads til de mange både. Fra 1950erne faldt antallet af fiskere hurtigt og der er nu ingen erhvervsfiskere tilbage.