Befolkningsforhold

Talrige fund fra stenalder og bronzealder vidner om at Orø har været befolket langt tilbage i tiden. Nærheden til havet har givet gode livsbetingelser for stenalderens jæger- og samlersamfund, og det let kuperede landskab har givet gode betingelser for bondestenalderens og bronzealderens landbrug.

I 1830 var der endnu registreret 74 gravhøje på øen, og i flere af dem er der gjort betydelige bronzealderfund. Der er nu blot er 3 gravhøje tilbage.

I jernalderen skete efterhånden en befolkningskoncentration og byerne Bybjerg, Gamløse og Næsby grundlægges. I vikingetiden anlægges udsigtsposter (Børrehoved) og Stensbjerg, samt forsvarsværker (Børreklak, jævnet 1870) og Orø får senere navnet Wartherøe (øen med varder).

Orø Kirke formodes at være bygget af en storbonde omkring 1150 og der er ved udgravninger på pladsen mellem Orø Skole og kirken fundet rester af en sådan gård fra vikingetiden.

I året 1293 blev afholdt et Fredsmøde mellem kongen – den unge Erik Menved og hans rådgivere, den norske konge Erik Præstehader og ærkebispen Jens Grand for om muligt at komme til enighed i striden mellem Marsk Stig og hans fredsløse fæller, som i årene før havde huseret i Isefjorden.

Orøkorset, et relikviekors af guld, dateret til vikingetid/tidlig middelalder, blev fundet 1849 ved den gamle vikingelandingsplads i Salvig.

I 1688 er registreret 48 gårde, 3 huse med jord, 18 huse uden jord, dvs. omtrent det samme antal gårde som 200 år senere.

Orøs befolkning har haft gunstigere vilkår end de fleste steder på fastlandet idet fæstebønderne ikke var pålagt hoveritjeneste.

I løbet af 1800-tallet sker der mere end en fordobling af befolkningstallet fra 372 i 1787 til 810 i 1901. Fordelingen af unge og gamle holder sig uforandret idet ca. 50% er under 30 år og ca. 10% over 60 år i hele perioden, og langt de fleste ernærer sig ved landbrug.

I sidste halvdel af 1800-tallet 2-3 dobles antallet af arbejdstagere indenfor især håndværk/industri og administration/liberale erhverv men udgør fortsat under henholdsvis 6 og 14%. Efter FT virker det som om der er et indvandringsoverskud for unge mellem 15 og 30 år. 1868-69 bygges anløbsbro ved Brønde og det letter transporten af varer og bedrer forholdene for fiskeriet.

I 1900 tallets første tredjedel er der fortsat øgning af befolkningstallet men efter 2. verdenskrig sker der et hurtigt fald nok mest forårsaget af den øgede mekanisering indenfor landbruget. Det er først med etableringen af de store sommerhusområder i 1960erne og etableringen af trækfærgen 1962 at der fra omkring 1975 kommer et hurtigt øgende befolkningstal – modsat de fleste andre småøer. Der bliver herved mulighed for at pendle til arbejdet og mulighed for at bosætte sig i sommerhuset helårs.

Det afspejles af befolkningsfordelingen der for 1998 f.ex. udgør knap 20% for de 0-30 årige mod 27-28% for de over 60 årige. Aldersgruppen 50-70 udgør knap 31%. De sidste 10 år er der sket en markant ændring i befolkningsfordelingen idet der nu er langt færre unge og langt flere personer over 60 år.