Landskab

Orø har et let kuperet morænelandskab dannet under sidste istid, og langs de fleste kyster findes et bredt engområde dannet efter istiden ved aflejring og landhævning. På overgangen mellem engområder og morænelandskabet findes de fleste steder klinter eller mere blødt skrånende områder der markerer stenalderhavets højeste niveau. I dette område er der fundet talrige køkkenmøddinger.

Orø - fredningsforhold
Orø – fredningsforhold

Mere markante bakkedrag er Stensbjerg ved Bybjerg, som formodes at have været brugt som udkigspost under vikingetiden, og hvor der i middelalderen har ligget et 20×12,5 meter stort bygningsanlæg med 1,5 meter brede mure af kampesten og kalksten.

Partier fra Ourø, Bybjerg og Møllen fra Stensbjerg, postkort
Partier fra Ourø, Bybjerg og Møllen fra Stensbjerg, postkort

Børrehoved menes også at have ligget et varslingsanlæg. Både Stensbjergområdet samt kystskrænter og engareal omkring Børrehoved er fredede.

 

Landskab ca. 1890
Landskab ca. 1890

Download billedet i stor format her.