Gårdnavne på Orø

Aabjerggård. Nuværende Oubjerggård. Gården er opkaldt efter bakken hvorpå den ligger. Den har matr. Nr. 11, og jorden ligger mellem matr. 10 og 12s jord nordvest for Bybjerg og arealet var i 1950 7,5 HA. I bygningerne var en kort periode i begyndelsen af 1900-tallet et fintbrødsbageri og telefoncentralen var indrettet på ejendommen fra 1966 til den blev nedlagt 1972. Theodor Hansen, født 1873, der havde gården i en periode først på 1900-tallet, var engageret i mange ting, sognerådsformand, leder af elektricitetsværket, ivrig skytte, gymnast og fodboldspiller m.m. Laurits Christensen, der havde gården fra 1924 til 1966, var i mange år medlem af sognerådet, formand for menighedsrådet, kasserer i sygekassen m.m. Gerda Jensen der har gården nu er 2. generation på gården. Jorden drives af sønnen Erik Jensen.

Anneksgården, Præstens benådningsgård. Matr. 1 c, Bybjerg, Anneksgårdsvej 5. Lå indtil 1833 i Gamløse på den matrikel hvor nu Bygaden 74 ligger. Matr. nummeret et 1, Gamløse og hørte tidligere under Præstegården. Navnet Anneksgården er første gang nævnt i gavebrevet fra Kong Frederik d. 3 i 1667, hvor gården gives ”til Ourøs kalds forbedring” til præsten og hans efterkommere. Det vil sige at den tillægges/indlemmes i Orø Præstegård – deraf navnet Anneksgården. Efter overleveringen skulle det være sket som belønning for at præsten reddede øens befolkning for straf da de havde bekæmpet svenskerne i krigen 1658-59, hvor svenskerne havde besat Orø, – heraf navnet Præstens benådningsgård. Gården blev flyttet ud 1833 men blev allerede året efter solgt af pastor Børresens enke allerede i 1834. Gdr. Hans Henrik Andersen, matr. 4, Bybjerg, købte gården i 1880erne og siden har Anneksgården også haft jorden fra Gænget til Slettegården. Gården brændte 1891. Kristian Buus var ejer fra ca 1894 til 1914 og han købte en del jord fra Præstegården. Var også medlem af sognerådet og formand for mejeriet. Efterfølgeren Jakob Engberg var også formand for mejeriet i mange år, samt for Holbæk Amts Mejeriforening m.m. Gården brændte igen i 1931, men stuehuset blev skånet. Areal 103 HA incl. de 2 holme Lindholm og Langø.

Borrehovedgård. Matr. 21 a, Bybjerg, Nørrestængevej 24. Gården lå før udskiftningen på den nordre side af Kattekærstrædet ud for den nuværende ”Brugs”. Ved udskiftningen fik den jord på næsset Borrehoved og kom derfor til at hedde Borrehovedgård. 2 slægter har siddet på denne gård siden 1733, bortset fra en kort periode på et par år omkring år 1900. Den første slægt sad i 5 generationer fra 1733 til ca 1898, her var det øens spillemand, Ole Nielsen, der kort før 1900 solgte gården. 1901 købte Johannes Frederiksen gården, og denne slægt har i de sidste godt 100 år sat deres præg på øens liv gennem arbejdet i Indre Mission og deres mange tillidshverv. Sønnen Lars Frederiksen var sognerådsformand og formand for mejeriet, og hans søn Johannes Frederiksen var med i sognerådet og menighedsråd. Det er nu Jørgen Frederiksen der som 4. generation har gården. I 1963 blev udstykket sommerhuse langs vestsiden af næsset. 1964 blev det særprægede kystområde omkring Borrehoved fredet, både området mod nordvest og området mod Salvig i hele kystskræntens længde. På Borrehoved har muligvis, i middelalderen eller endnu før, ligget et varslingsanlæg, hvorfra man kunne varsle om skibe der kom ind i Isefjorden, men der er ikke fundet rester efter et sådant. Arealet er nu 40,6 HA, hvoraf de ca 13 HA er eng. Gården er 2012 overtaget af Ole Nielsen, svigersønnen Martin Nielsen m.m.

Brogården. Matr. 1 k, Bybjerg, Brøndevej 61. Gården er bygget i 1888 på en del af den i 1833 udstykkede præstegårdsjord. Den er bygget af tømrer Anders Mikaelsen, efter sigende af en del stumper, fra forskellige steder (Henrik Larsen). Det var i begyndelsen en lille gård, men voksede betydeligt i størrelse ved præstegårdsudstykningen i 1897 og i 1921 hvor endnu et stykke af præstegårdsjorden blev erhvervet, således at den på et tidspunkt var på 29 HA. Der er dog også udstykket grunde til de omliggende huse, hvoraf de fleste er bygget omkring århundredskiftet til fiskere. Den fik omkring 1921 navnet Brogården da den lå lige ud for Skibsbroen, nuværende Orø havn.

Brøndehus. Matr. 1 i, Brøndevej 49 b. Hus og bygninger var tidligere del af en gård hvor tømrer Hans Johansen indrettede tømrerværksted da han købte den i 1967. Ved bygningen af de nye bygninger på Elnebjerg frastykkede han jorden fra gården her. Ejeren fra år 2000, Zeth Pedersen og Maibritt Hallberg, indrettede en miniinstitution for unge og kaldte huset Brøndehus. Ejer 2007 er  entreprenør Hugo Svaneeng.

Brøndsøgård. Brønsøgård. Matr. 13, Bybjerg, Bygaden 27. Gården har navn efter Brønsøen, eller Toftekæret som det nu hedder, der ligger lige nordøst for gården. Gården havde oprindeligt jord ud langs østsiden af Nørrestængevejen til Salvigvej, men har siden 1970erne øget sit areal meget betydeligt ved opkøb af mange gårde. Flere af gårdens ejere har haft stor betydning for øen og været betroet mange offentlige tillidshverv. Ole Larsen Nielsen, Ole Nielsens oldefar, der overtog gården ca 1862 var øens første folkevalgte sognerådsformand, formand for mejeriet og sognefoged og gjorde et stor arbejde for at forbedre gårdens jord. Ole Nielsen, der overtog gården i 1969, har udvidet gården betydeligt, og omdannet den til et moderne, konkurrencedygtigt landbrug, sidst ved bygning af en computerstyret kostald med malkerobotter. ved Gamløse i 1999. Stensbjerggårdens jord blev købt 1975-76. Petersminde i 1982. Han har haft, og har, offentlige tillidsposter, både på øen og udenøs. Gården er nu overtaget af 6 generation på denne gamle slægtgård, datteren Helle og svigersønnen Lars Foverskov, der har bygget en moderne svinestald på Skovhøjgård – se denne. Ole Nielsen bor fortsat på den gamle gård. Der er på matr. 13, Bybjerg registreret 4 lokaliteter i nationalmuseets sognebeskrivelse, alle på den nordøstlige del af marken ved Kanehøj og marken mod Salvigområdet, nuværende sommerhusområde ved Salvig. Desuden uregistrerede fund.

Bybjerggård. Matr. 16, Bybjerg, Bybjerggårdsvej 3. Gården lå før udskiftningen i haven hvor nu matr. 13 b, Bygaden 23, ligger. Den blev udflyttet allerede i 1803. Jorden som blev tillagt gården var den spids som var skubbet ind mellem Gamløses og Næsbys jorder og som med engen gik helt ned til Østerløb. Gården lå helt nede ved Østerløb, men brændte 23 marts 1913 under et tordenvejr og blev derefter genopbygget på nuværende plads. Laurits Iversen, født 1884, der havde gården fra begyndelsen af 1900-tallet til 1940, var sognefoged fra 1933 til 58. Sønnen, Harry Iversen, overtog gården efter ham og fra 1976 blev det dennes søn, Henrik Iversen, der fik gården og i 1983 også overtog sognefogedembedet. Desuden mangeårig formand for Idrætsforeningen og Orøhallen. Han solgte gården 1998. 7. maj 2000 brændte gårdens udlænger og der er efter branden indrettet nye bygninger med plads til overnatning for turister, motionsrum og udstillingslokale. På gårdens jord er registreret i alt 7 anlæg fra bronzealderen, med SB nummer 23 og 112 i Nationalmuseets sogneregistrering på denne matrikel, heraf bl.a. et bronzesværd.

Børret. Matr. 6 a, Bybjerg, Østre Færgevej 50. Gården lå før udflytningen i et vænge mellem Gadekæret og Petersminde, og syd for vænget hvor Vennebo ligger. Ved udskiftningen blev den tildelt jord længst fra byen i sydøst – jorden omkring Børret Banke og fik lidt eng nedenfor. Den blev udflyttet allerede 1806 og kom da til at ligge i hjørnet, nærmest færgemanden, og lige op ad gærdet. Den brændte 1899 ved at tærskeværket løb varm, og den blev så flyttet op på nuværende plads med en prægtig udsigt over fjorden. På skrænten mod fjorden lå det gamle voldsted Børreklak. Både dette og gården er beskrevet af Acton Friis i De Danskes Øer i 1922. Dette og 2 andre lokaliteter er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse. Torben Jensen der driver gården nu er 7. generation på denne gård. Begyndelsen i slægtsfølgen er Ole Larsen f. 1735 gift med Maren Olsdatter f. 1721. Kresten Jensen f. 1837, der overtog gården omkring 1860, var en overgang sognerådsformand. Sønnen Julius Jensen overtog gården omkring 1920 og han havde mange offentlige hverv, var bl.a. formand for mejeriet, foredragsforeningen, menighedsrådet og med i bestyrelsen for Brugsen, Forsamlingshuset, sognerådsmedlem m.m.. 1951 overtog Henrik Jensen, gift med Ruth, gården. Sønnen Torben Jensen, gift med Anette, overtog en del af gården i 1985 og i 1997 hele gården som nu drives sammen med Slettegården. Samlet areal ca 30 HA.

Børsbakkegård. Bakkegården. Lindhøjgårds jord blev delt i 1912 mellem 2 brødre, Vilhelm og Frederik Andersen, og Vilhelm Andersen lod opføre en gård på nordskråningen af Børsbakke op til Næsbyvejen. Gården har fået navn efter bakken ved hvis fod den er bygget.

Degnegården. Matr. 2, 3, Bybjerg. Skolen. Se denne. Gårdens areal var ca. 1/3 af Præstegårdens og jorden blev vistnok det meste af tiden drevet af degnen selv indtil 1870 hvor Bergstrøm kom. Gårdens jord blev ved udskiftningen lagt øst for Brønnevej. Skolelodden, matr. 3, var i en periode omkring år 1800 forpagtet ud, og i 1833 blev det solgt fra, samtidig med at der blev solgt jord fra Præstegårdens nederste del ved ”Brende Mark”. 1870 blev hele jorden forpagtet ud og 1924 blev det solgt fra, således at mølleejeren (Lille Mølle) fik den nederste del, og den mellemste del blev lagt ud til idrætsplads, og en lille del, mellem skole og idrætsplads, blev solgt til byggegrunde.

Degnelodden. Havde matr. Nr. 2 og hørte til Degnegården, nuværende Orø Skole, Bygaden 50. Jorden blev ved udskiftningen lagt øst for Brønnevej. Oprindeligt gik det helt ned til stranden men den nederste del der benævntes ”Degneloddens parcel” blev tidlig solgt og fik eget matr. nr. 3.

Dyreoldsgården. Matr. 20, Bybjerg. Gården lå før udskiftningen lige syd for matr. 19, Skovhøjgård, i det der da kaldtes jordemoderhaven. Domkirken solgte gården i 1817 og den blev da kaldt ”Domkirkens øde gård” og har så nok været ubeboet. I 1833 blev den solgt til nabogården matr. 19, og jorden blev slået sammen og gården kom til at hedde Skovhøjgård ved udflytningen i 1865. – Se denne.

Elmely. Matr. 10 b, Næsby. Marken er udstykket fra Sjelkærgård 1892 med 24 td. Land og her byggede Knud Jensen Olsen og datteren på Sjelkærgård, Kirstine Nielsen, en trelænget gård. 1920 blev den overdraget til datteren Marie og hendes mand, Karsten Noppenau. Sønnen Volmer Noppenau, gift med Ellen, overtog den i 1951 og har den fortsat. En del af gården, svinehuset, brændte 1972. Volmer har været formand for Menighedsrådet, medlem af sognerådet m.m.

Enghavegården. Matr. 2 b, Næsby, Enghavegårdsvej 3. I 1902 blev Matr. 2, Næsby, Søgården, delt og i den yderste ende af marken blev bygget en gård af Niels Petersen der fik navnet Enghavegården, måske efter de ret store engområder mod vest på gårdens jord. Arealet var ca 22 HA. Han tilplantede omkring 1920 det ringeste af jorden mod stranden med fyrretræer. Gården blev solgt 1961 af Gerda Nielsen, enke efter Hans Chr. Nielsen, til ”gårdslagteren” Hviid, der i 1961-62 udstykkede den jord der lå nærmest stranden til sommerhuse. Det var legationsråd ved den Dominikanske Republiks konsulat, Erik Hermansen, der stod bag købet. I 1962 kunne det annonceres at grunde for ¼ million var solgt fra 20 td. Land udstykket fra Enghavegården. Navnet på sommerhusudstykningen blev Enghaven. E. Hviid solgte gården 1967 til ejendomsmægler Christian Brask for 1 MIE kr. Fra 1975 til 85 havde Gert og Birthe Hansen gården og de indrettede gården med værelser så de kunne have unge i pleje, og samtidig drev de entreprenør- og taxiforretning.

Esmosehusene. Matr. 3 b, Næsby. Det første hus blev vistnok bygget 1853 af Johan Vigtmand Vesti da hustruen ved hovedgårdens, Esmosegårds, deling fik nogle tdr. land i den sydvestligste del af marken. De udvandrede siden til Amerika, men sønnen vendte tilbage og bosatte sig ved Møllebroen.

Esmosegård. Matr, 4 a, Næsby. Er en gammel slægtsgård der, da Jørgen Thygesen døde I 2003, havde været i slægtens eje i 10 generationer fra i hvert fald 1684. 1793 overtog Thyge Petersen gården. Han blev den første sognefoged på Orø der ikke var bonde på Stensbjerg. Tidligere havde dette betydningsfulde embede altid været knyttet til Stensbjerggård. Efter en forordning fra 1781 skulle amtmanden beskikke en sognefoged i hvert sogn af ”de skikkeligste, redeligste og mest kyndige mænd i sognet.” Julius Thygesen, der havde gården fra 1941 til 1903, delte i 1903 gården mellem de 2 sønner, Henrik Thygesen der fik hovedgården, og Peter Thygesen, der byggede en gård på marken mod Salvig. Arnold Thygesen solgte i 1985 gården til en sønnesøn af Peter Thygesen, Jørgen Thygesen. Herved blev gården samlet igen. Ved Jørgen Thygesens død i 2003 blev begge gårde overtaget af Helle Nielsen og Lars Foverskov, Skovhøjgård.

Flenøgård. Matr. 25 a, Bybjerg, Flenøvej 6. Før udflytningen lå gården i vænget, øst for nuværende Bygaden 2 A, syd for Bygaden. Ved udskiftningen fik den jord nord for Skovgården og ligesom denne fra Nørregærdevejen i øst til fjorden i vest og mod nord kun adskilt fra fjorden ved husmandslodderne. Navnet Flenø har den fået efter højden ”Flenø”. Herudtil gik den gamle vej fra Bybjerg til Farsbron, hvoraf endnu er en rest tilbage, nemlig den første del til Løvsbjerggård. Den nordlige del af marken kaldtes Farsbrøndsagrene og med en kilde der hed Farsbrønskilden. Her lå den gamle dybvandshavn og overfartsstedet til Odsherred. Gården har haft mange skiftende ejere og samme slægt har ikke haft den i længere tid. Jens Hansen der havde overtaget gården i 1865 måtte sælge 24 td. Land af jorden fra i 1880erne på grund af økonomiske problemer men kort tid efter gik han fallit. 1894 – 1919 havde snedker H. F. Petersen gården. Forskellige forpagtere og en fallit senere overtog jordlovsudvalget gården i 1945. Der blev solgt jord fra til Ungdomshjemmet og til de 2 husmænd på matr. 1 c og 20 c. April 1946 overtog Aksel Jørgensen gården som han i slutningen af 1980erne solgte til Jørn Jensen som siden har drevet den sammen med Skovlundegård.

Fogedgård. Matr. 17, Bybjerg. Gården lå før udflytningen hvor nu Bygaden 3 ligger. Den fik jord op til skellet mod Næsby, langt fra Bybjerg, og blev derfor hurtigt flyttet ud. Det nuværende hus er bygget af sognefoged Hans Kristian Larsen der havde gården fra 1880 til 1914, og var sognefoged i 20 år og desuden i en enkelt periode sognerådsformand. Det var dette der gav gården navnet. Orøs sidste sognerådsformand før indlemmelsen i Holbæk Kommune 1970, Erna Kemp Andersen, var forøvrigt også bosat på Fogedgården. Jens Rasmussen overtog gården med 3 td. Land i 1992.

Frendekildegård. Matr. 15 a, Gamløse. Gården er bygget 1905 af Henning Mikkelsen. Jorden var købt sammenaf forskellige husmandslodder, så der var ialt 8 HA. Den ligger lige nord for Færgehuset. Gården blev i 1946 overtaget af Helmer Jensen der i 1963 solgte jorden til udstykning af sommerhuse. Gården har fået navnet efter de gamle navne: Frenkilden, Frenkildeengen, Frenkildeholmen, Frændekildebakken, der dog alle ligger noget nord for gården. Nuværende ejer, Johnny og Kirsten Carlsen købte gården i ca 1994.

Færgehuset. Matr. 7, Gamløse, Østre Færgevej 67. Huset lå før udflytningen syd for Godthåbsgården, ud mod vejen. Det har været bolig for færgemanden ved Østre Færge så længe man kan følge det tilbage i tiden. De sidste 5 generationer har det været samme familie der har stået for færgefarten her. Det var 1. Lars Andersen f. 1804/ Ane Nielsen f. 1792. 2. Johanne Larsen f. 1834/Jens Jørgensen Jensen, sognerådsformand. 3. Ane Dortea Jensen f. 1869/Hans Chr. Jensen, ”dyrlæge”. 4. Niels Peter Jensen f. 1907/Karen Jensen 5. Bruno Jensen og Svend Jensen. Niels Peter Jensen var den der tog initiativet til trækfærgen der startede 6. juli 1962 og som har fået så stor betydning for øens udvikling. Han skaffede bl.a. penge til færgen ved at udstykke sommerhusgrunde på Færgehusets jord i ca 1961. Resten af pengene blev skaffet ved indskud fra en række privatpersoner. Østre Færge A/S blev stiftet 1960. 1977 blev anskaffet en ny stor færge med plads til 40 biler – ”Karen Orø”. Færgeselskabet er senere solgt til ”Skibby Rejser”, men det er stadig samme familie der står for driften. Svend Jensen har været overfartsleder fra 1987 og efter Færgehusets salg til tømrer Bjarne Søborg, er han flyttet ind i et nybygget hus lige på den anden side af Østre Færgevej.

Gamløsegården. Matr. 2, Gamløse, Bygaden 87. Gården ligger nord for Bygaden lige nedenfor Hennings bakke. Den brændte 1905. Af ejere der har sat sig varige spor på øens liv kan nævnes Hans Peter Hansen, født 1830, og dennes søster Ane Hansen. Han var bl.a. sognefoged og sognerådsmedlem og de var begge drivende kræfter bag Friskolens oprettelse. 1913 købte Joh. Formann gården, han blev gift med Helen Kjærsgård der dannede Orø Sygeplejeforening ca 1918. 1996 blev gården købt af Lars Foverskov. 1998-99 blev bygget en moderne computerstyret kostald til 220 køer med 3 malkerobotter, der ligger lige nord for den gamle gård og denne er siden udvidet.

Godthåbsgården. Matr. 4 a, Gamløse, Bygaden 78. Gården ligger hvor Bygaden svinger i en skarp bue mod syd og fortsætter til Østre Færge. Marken strakte sig fra gården mod øst helt til Øster Rende, idet engen ligger i fortsættelse af marken. 1895 købte Niels Iversen gården. Han ombyggede gården, sidst stuehuset der således nok er bygget kort før 1918. Han var i en årrække formand for mejeriet og øens repræsentant for slagteriet. I 1918 købte Jens Petersen Jensen Ellehøj gården og det var ham der gav gården navnet Godthåbsgården. Det var også en aktiv mand, formand for Elektricitetsværket, medstifter af Brugsforeningen m.m. Ca 1921 solgte han de nederste 10 tdr. land, og der blev der oprettet et statshusmandsbrug. En overgang i 1950erne var der sommerpensionat på gården.

Granbo. Matr. 16 b, Bybjerg. Langdal 4. Husmandsbrug bygget omkring 1904 hvor der blev udstykket 5 HA fra Søndre Hegnegård. Ejendommens tilliggende er siden øget, i 1984 ved køb af naboen, Langdal 4s jord og i 2005 ved køb af den del af Langdalsgårds jord der lå øst for Næsbyvej således at  der nu ialt er ca 30 HA, der drives økologisk.

Hegnegårde. Se Nordre og Søndre Hegnegård.

Hegngårde. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: Jvfr. MB 1682 Inderste Heyneds agere, Mellemste Heineds agre, Yderste heineds agere; GSt Hegnegårde. – På stedet fortælles at der på gården var led omkring markerne, deraf navnet. Se indl. U. hegn

Hestebedgård. Matr. 12, Bybjerg, Kattekærstrædet 12. Gården er en af de såkaldte gårdsæder. Ved udskiftningen fik den jord på begge sider af det gamle Nørregærde, og den nye Nørrestængevej blev lagt langs markens østside. Desuden fik den eng ved Salvig, i den miderste del. Gården har været i slægtens eje i 7 generationer siden Kristoffer Andersen overtog den i 1713. Henrik Larsen, der havde gården fra 1917 til 1965, har ydet en stor indsats i øens offentlige liv, samt som lokalhistoriker. Henrik Larsen, 1890-1984, overtog gården allerede 1917 og overlod den i 1965 til sønnen Keld Larsen som stadig har den. Men jorden drives af familien på Skovlundegård og Flenøgård. Gården er en gammel gård der ikke er væsentligt ændret siden slutningen af 1800-tallet. Navnet har den efter Hestebedagre der var en del af gårdens mark, nævnt i markbogen af 1688. Arealet var 18,5 HA omkring 1950. Gården er af Kjeld Larsen nu doneret til foreningen Hestebedgårds Venner, Orø, en forening stiftet 15 januar 2008 med blandt andet det formål at bevare gården som mindestue og museum.

Husmandslodderne. Navnet på de små jordstykker som husmændene fik ved udskiftningen af gårdenes marker omkring år 1800. Gårdenes marker havde tidligere ligget spredt, men blev nu som regel samlet på et eller to steder. Det var ret almindeligt at engen der blev tildelt gården ikke lå aldeles i nærheden af den øvrige jord. Husmændene fik tildelt jord således at de husmænd der boede vest for Aabjerg fik jord ved nordvestkysten af Orø, fra Nørrestængevej og vestpå, men nord for Flenøgårds jord. Jorden var her næsten alle steder meget dårlig, mest sand og grus, præget af at det er en gammel strandzone. Dette giver sig også tilkende i beskrivelsen af disse jorder i markbogen af 1688. Flendersagre, der lå langs stranden, beskrives som udyrkelig til sæd. Og da Skolehjemmet, som jo kom til at ligge her, blev etableret – og beplantet – var det med stor undren at den lokale befolkning så at man trods alt kunne få træer og buske til at vokse der. Husmændene der lå øst for Aabjerg fik jordlodder langs Østerløb, nord for Færgehuset, her var jorden bedre. Disse jordlodder blev mellem ca 1860 og 1905, for de flestes vedkommende slået sammen til 2 små gårdbrug, hvoraf det ene kom til at hedde Frendekildegård, bygget 1905. Det andet har nu adressen Kratvej 5 og blev bygget efter den store brand i Bybjerg 1859.

Hyldegården. Matr. 22 a, Bybjerg, Nørrestængevej 11. Denne lå før udskiftningen i det vænge der til daglig hedder Smedehaven eller Bytoften. Jorden der blev tildelt gården var den lave jord nord for Krogager. Det meste lå hen i eng og var oversået med sten og der måtte gøres et stort arbejde for at få det gjort dyrkeligt. Gården var i samme slægt i 5 generationer fra 1746 til 1896, men skiftede derefter hyppigt ejere indtil Peter Hansen købte den efter en konkurs i 1932. Han var en periode fra 1960 formand for Ourø Landboforening, hvor han afløste Chr. Jensen, Næsgården. Stuehuset nedbrændte totalt 20/8-2001. Gården er ikke genopbygget og jorden er overtaget af Lars Foverskov, Skovhøjgård.

Højagergård. Matr. 6 a, Næsby. Gården ligger helt mod syd I Næsby. Nuværende ejer Erik Møller er 4. generation på gården idet Gustav Adolf Nielsen f. 1829, købte gården i 1870, Han blev gift med en datter fra Anneksgården, Jensigne Møller, f. 1831. Erik Møllers far, Karl Møller Nielsen, var bl.a. medlem af sognerådet og bestyrelsesmedlem i Holbæk Slagteri. Erik Møller, der ejer Orø Vogmandsforretning siden 1967, overtog gården i 1990 og har siden også købt jorden fra matr. 12, Næsby, Troelskærgård.

Høje Nord. Matr. 55 a, Bybjerg, Nørrestængevej 27. Huset er beliggende yderst ude ved vandet, så nær at ved det store højvande i 1921 nytårsaften gik vandet ind i stuen. Huset blev udflyttet 1872 som rev sit hus på matr. 33, Bybjerg, ned og genopbyggede det herude. Huset var fra 1949 til 1974 beboet af maleren og billedskæreren Gerner Rosenberg og hans hustru Kirsten. Huset er nu overtaget af Holbæk Kommune og inddraget som en del af Orø Campingplads hvor det, efter en grundig istandsættelse i 1988-89, nu fungerer som samlingshus.

Kanehøj. Matr. 13 d, Bybjerg, Salvigvej 6. ca. 1875 solgte Ole Larsen Nielsen, Brønsøgård, 18 td. Land af sin mark til Kristen Nielsen og denne byggede en gård der brændte 1888. Den nuværende gård er således fra ca 1888. 1904 – 15 havde senere sognerådsformand Jens Jacob Rasmussen den og har siden skiftet ejere mange gange. Peter Nielsen, der havde gården til 1965, udstykkede al jorden på nær knap 1 td. land til sommerhuse. Udstykningstilladelsen blev givet i 1962 til ialt 47 tdr. land i den vestlige del af Salvigengen fordi jorden var af dårlig kvalitet. Navnet må gården have fået efter navnet på det markstykke ved navn Canehøy som på udskiftningskortet af 1796 er markeret midt i det markområde gården fik ved afstykningen fra Brønsøgård. I dette område er der registreret 3 fundsteder i Nationalmuseets sognebeskrivelse SB 66,77,96. Peter Nielsen flyttede efter udstykningen til et hus i bunden af Salvig, nuværende Salvigvej 12, hvor han oprettede købmandsforretning. I starten af 1970erne solgte han denne købmandshandel til et par unge mennesker der udvidede det. Forretningen gik konkurs kort efter at de havde solgt den til Kurt Hørdum og derefter købte fhv. skoleleder William Johansen og hustru stedet (Salvigvej 12).

Kattekærhus. Kattekærstrædet 8, matr. 40, Bybjerg. Opkaldt efter Kattekæret der lå umiddelbart øst for huset. Dette kær blev opfyldt 1870erne. Dette hus var i familieeje i omkring 100 år, fra 1737 til 1867, men er også kendt for at være huset der var i familieeje i 100 år uden at gå i arv til børn. 1867 blev det købt af Niels Jensen og han byggede huset. Slagter, kommissionær og træskomand Niels Ågesen havde huset fra 1890 til 1929 og han byggede en udlænge og et slagtehus omkring år 1900. 1929 blev det købt af naboen, Henrik Larsen, Hestebedgård, der lejede det ud i mange år. 1983 overtog sønnen, Ejler Larsen, huset og det er siden moderniseret.

Kongshøj. Matr. 3 b, Gamløse, Olufsmindevej 5. Gården er bygget ca 1902 af tømrer Theodor Nielsen. Navnet har den efter den efter den tæt ved liggende, 25 meter høje bakke, ”Kongshøj”, hvor der er registreret flere gravhøje fra sten- og bronzealder.

Kongshøjgård. Matr. 3 a, Gamløse, Bygaden 89. Gården lå nord for vejen ned mod Horsekæret og med jord ned over Kongshøj. Det gamle kongsgærde gik ned over marken. Gården blev i begyndelsen af 1800-tallet overtaget af Anders Henriksen og var så i denne slægts besiddelse til 1952 hvor Laurits Henriksen døde. Laurits Henriksen var bl.a. medstifter af Orø Museum, og en årrække formand for forsamlingshuset. Efter hans død forfaldt gården og den blev omkring 1980 overtaget af Brønsøgård, og længerne blev revet ned.

Langdalsgård. Matr. 15 b, Bybjerg, Næsbyvej 15. Gården blev udstykket fra Stensgården i 1868 og bygget af Henrik Jørgensen. I 1916 købte sønnen Hans Jørgensen, i fællesskab med svogeren Jens Christensen, nabogården, matr. 17, Fogedgården, og den sydligste del af Fogedgårdens jord blev lagt under Langdalsgård. Hans Jørgensen havde flere tillidshverv, var formand for brugsforeningen og foderstofsindkøbsforeningen, var også kirkeværge. Han drev gården til 1957 hvor datteren Elna Schneider overtog den. Omkring 1950 var gården på 36,5 HA. Navnet har den fået efter dens beliggenhed i det lave område, Langdal, der strækker sig tværs over øen fra bunden af Salvig til Østre Rende.

Langdalshuset. Matr. 15 c, Bybjerg, Næsbyvej 10. Huset er bygget på en del af Langdalsgårds mark på den østre side af Næsbyvejen, lige overfor Langdalsgården, omkring 1891. Det blev bygget af Jens Christensen der var gift med en datter af Henrik Jørgensen, Langdalsgård.

Lille Møllen. Brøndevej 34, matr. 27 a. Ejendommen og møllen blev bygget 1898 af gårdmand Jens Nielsen Petersen, Skovgården, og kaldt Lille Møllen fordi den var mindre end den store mølle der lå på Klapperhøj. Efter den store mølles brand i 1931 fik møllen her meget mere at bestille. Den blev skadet under en storm 1943, og da ejeren Lars Peter Petersen ikke mente det kunne betale sig at reparere den blev den nedrevet. Nord for møllen blev der udstykket 4 grunde mellem 1900 og 1914. I 1944 byttede Lars Peter Petersen lidt af jorden øst for Brøndevej med kommunen, til brug for en udvidelse af idrætspladsen.

Lindely. Matr. 26 a, Bybjerg, Bygaden 24. Var oprindeligt et gårdsæde men jorden er tidligt blevet skilt fra. Ved udskiftningen fik de 5 td. Land, syd for Østre Færgevej og nord for Slettegårdens mark. Denne jord blev solgt fra 1881. Ejendommen brændte oktober 1920 samtidig med at Søndergård brændte og der blev så opført et nyt hus. Der blev så bygget et hus af Sisse Andreasen, der overtog brandtomten og huset blev lejet ud til bl.a. Svend Jochumsen der ca. 1931 anskaffede en lastvogn og efterhånden fik en stor vognmandsforretning med flere biler. Forretningen blev i 1953 overtaget af sønnen, og ca 1960 byggede han et hus til sig selv på nabogrunden, Bybjerghus. Navnet Lindely har det nok efter det meget store lindetræ der står på grunden ud mod vejen.

Lindely. Matr. 37, 11 c, f, h, Bybjerg. Husmandssted beliggende nederst i Pølsekrogen, oprindeligt med jord ved Flenø. Huset brændte 1906, hvorefter nuværende hovedbygning blev bygget. Da Marie Nielsen solgte huset i 1920 til Maren Larsen havde det været i slægtens eje i 5 generationer fra 1771. 1923 fik sønnen, Laurits Larsen, stedet og købte herefter det halve af Oubjerggårds jord, matr. 11, og byggede avlsbygninger. Laurits Larsen havde mange tillidshverv, var medlem af sognerådet, vurderingsmand m.m. 1988 købte tømrer Lasse Busk-Clausen, gift med Gitte, ejendommen og indrettede værksted på gården. Navnet har gården efter et stort lindetræ der fortsat står på gårdspladsen.

Lindhøjgård. Næsbyvej 7, matr. 14 a, Bybjerg. Gården dannet ved deling af Stensbjerggård i 1811 og blev flyttet ud på marken efter denne store brand i Bybjerg 1859. Her brændte Stensbjerggård, Lindhøjgård og 4 huse. Anders Hansen, der havde overtaget gården i 1856, genopbyggede gården ude på marken og gav den navnet Lindhøjgård efter den bakke der lå syd for gården. Hustruen drev gården videre efter mandens død i 1892, men efter hendes død i 1911 blev gården delt mellem brødrene Frederik Andersen, der fik Lindhøjgård, og Vilhelm Andersen der i 1912 byggede en gård på den nordlige del af marken, Børsbakkegård. 1920 solgte han gården og flyttede til ”Aldersro”. 1974 blev gården købt af ingeniør Henning Reenberg der etablerede et byggemarked på gården der havde god omsætning, og den gamle 4-længede gård blev renoveret. Men november 1981 brændte gården bortset fra en nylig opført hal. Efter branden blev bygget nyt stuehus og i hallen oprettet en ålefarm som der dog var problemer med at få til at blive rentabel og 1996 blev gården solgt til Henrik Nielsen og lederen af det nylig opførte Elnebjergcenter, Lene Miller Nielsen. Gården havde 1950 16,8 HA. Men blev senere reduceret i størrelse ved udstykning af sommerhusgrunde i midten af 1960erne, samt enkelte grunde omkring 1975, i engområdet.

Løvsbjerggård. Løvebjerggård. Matr. 23, Bybjerg, Møllebrovej 6. Gården lå før udflytningen i byens midte, ud for Bystævnepladsen, og lige øst for Smedjen. Den blev udflyttet 1882. Den udlagte vej til gårdens jorder var ad Nørregærdevejen (Nørrestængevej) og ad samme vej som til Hyldegården. Men i praksis blev brugt den gamle vej fra middelalderen, som fra vestre ende af byen førtes ud til færgestedet ved Flenø – Farsbron. Den yderste ende af denne vej blev sløjfet, men fra Løvsbjerg og til byen fik den lov at bestå og kaldtes Løvsbjergvej. Der er registreret ejere fra 1668. En slægt af præsten Niels Krag havde gården fra 1715 til 1871, i 5 generationer. Senere har den haft mange skiftende ejere. På gårdens marker tæt ved stranden er registreret flere rige fund fra bronzealderen, bl.a. dele af et rideudstyr samt et bronzesværd. SB 113,114,115 i Nationalmuseets sognebskrivelse. Supplerende fund i samme område ved Holbæk Museum 2002 beskrevet i ”Fra Holbæk Amt 2004” ved Niels Wickman. Gårdens areal var i 1950 23 HA.

Mosely. Matr. 6 b, Gamløse, Olufsmindevej 11. 1863 blev 6 td, land solgt fra Olufsminde og der blev bygget en gård i den sydlige del af marken af Ane Nielsen, enken på gården Olufsminde.  Gården brændte juni 1915 og en ny ejendom bygget. Gården blev i 1960-61 solgt til en københavner, Veichenhain, der i 1962 også overtog Olufsminde, og gårdens jorder blev således på ny samlet. Gården blev først drevet med bestyrer men blev fra 1976 forpagtet ud. Jorden blev i slutningen af 1990erne overtaget af Brønsøgård. Gårdens navn har en uklar oprindelse, men der var en del kilder ved Østerløb og en eng lidt længere mod nord blev kaldt moseengen, der i følge markbogen af 1688 hører under Næsby. Familien Møllnitz overtog stedet i 1998.

Nordre Hegnegård. Matr. 8, Næsby, Næsbyvej 28. Lå før udflytningen mellem Næsbygade 2 og 4. Ellen Hansen, gift med Smed Viggo Hansen, overtog gården 1953. De byggede hal til hønseri. Efter mandens død solgte hun gården i 1971. Hun var 7. generation på denne gamle slægtsgård. 1972 købte lærer John Porting g.m. Jette, gården. August 1978 brændte gården og der blev herefter opført en ny 3-længet gård der i de følgende år blev anvendt til kursusvirksomhed i gestaltterapi. Virksomheden er nu udvidet og hedder PMI og GIS Hegnegården og administrationen er flyttet til Bygaden 3. John Porting har siden overtaget naboejendommen, Søndre Hegnegård. Der er i 2003 plantet skov på 14 HA af gårdens marker øst for Næsbyvej. Den er plantet som fredsskov med blandet beplantning. Gårdens areal er ca 39 tdr. land med ca 8 tdr. land, eng og jorden er forpagtet ud til Lars Foverskov og Helle Nielsen, Skovhøjgård.

Næsby Skole. Matr. 1, Næsby. Skolen blev oprettet da Sjelkærgård flyttede ud på marken omkring år 1800 og en del af den gamle gård blev så brugt som skolebygning og den første lærer ansat 1802, og der har så været undervisning i Næsby indtil 1949 hvor skolen blev nedlagt. Mest kendt af lærerne var nok Asmund Gleerup der var lærer i Næsby fra 1839-42, som var medlem af den første grundlovgivende forsamling. Næsby Skolelod, 6½ tdr. land blev frasolgt pr. 1/1-1932 for 3200 kr.  Skolen brændte 1972 og der blev opført et nyt hus.

Næsgården. Matr. 11 a, Næsby. Gården lå før udflytningen lige nord for matr. 4, gården, nordvest i byen, og fik jord yderst på Næsset. Den blev udflyttet allerede 1798. 1898 blev udstykket 13 td, land fra gårdens mark mod sydvest og ”Sølyst” blev bygget her. Stuehuset er opført af Jørgen Peter Nielsen i 1902, men sønnen måtte fuldføre byggeriet da faderen faldt ned fra en loftslem og slog sig ihjel. Februar 1947 brændte gårdens udlænger, og gården blev efter at være blevet solgt,  opbygget igen af Aggerholm. 1949 overtog Chr. Jensen ejendommen og han var i de 10 år han havde gården med i bl.a. idrætsforeningen som formand, formand for Ourø kontrolforening og i brugsbestyrelsen. Helge Beck overtog ejendommen i 1960, og den har siden været forpagtet ud. Den gamle Beck døde 2004 men forinden havde han overladt ejendommen til sønnen, Helge Beck, og datteren Ellen Hansen. Ejendommens areal 90 tdr., incl Sølyst. – se denne.

Olufsminde. Matr. 6, Gamløse, Olufsmindevej 9. Gården ligger ved Øster Rende hvor den blev flyttet ud allerede før 1796. Olufsminde er antageligt opkaldt efter Oluf Christensen som ejede gården fra ca 1907 til 1913. Gården har skiftet ejere mange gange, siden den først registrerede ejer i slutningen af 1600-tallet, og har som regel kun været i samme slægts eje i kort tid. Jens Peter Povlsen der havde gården fra 1863, var sognerådsformand en periode, men solgte gården allerede i 1875. En del af jorden, ialt 6 td. Land, blev afstykket i 1863, og den afdøde gårdmands enke byggede et hus der, nuværende Mosely. Den sidste af de gamle familier på Orø der havde gården var Karl Olsen der havde den fra 1918 til 1949. Langballe havde den fra 1959 – 62, og solgte den måske fordi han fik afslag på en udstykningstilladelse til sommerhuse. Siden Veichenhain overtog gården i 1962 har den ikke været drevet som selvstændigt landbrug, idet den var drevet ved bestyrer til 1976, og fra 1976 var jorden forpagtet ud til Henrik Iversen på nabogården, Bybjerggård. Gården brændte 1993 men stuehuset blev skånet. Blev i 1995 købt af et kræmmerpar. Gården ejes siden 1996 af Andre Henschel og jorden blev solgt fra til Ole Nielsen, Brønsøgård. Jorden ejes nu af Lars Foverskov og Helle Nielsen, Skovhøjgård bortset fra 6500 kvm der hører til den gamle gård. Der er fortsat en gammel brolagt gårdsplads fra omkring 1920?

Orø Strand. Matr. 25 h, m.m., Bybjerg, Stænget 6. Børne- og ungdomshjemmet er bygget 1900 på de såkaldte husmandslodder ved den nordvestlige kyst . Det blev indviet 1901. Det var en nystiftet forening der hed ”Kristelig forening for vildfarne børns frelse” der startede hjemmet og det hed fra starten ”Orø Iagttagelseshjem”. Hjemmets første forstander var Ludvig Beck der udførte et stort arbejde på hjemmet i opstartsfasen og også var med ved etableringen af Orø Forsamlingshus m.m. Der blev efterhånden opkøbt mere jord, bygget landbrugsbygninger, opkøbt flere naboejendomme og plantet skov på arealet øst for hjemmet. 1952 brændte landbrugsbygningerne og nye blev opført. Men på grund af et dalende behov for skolehjemspladser blev hjemmet nedlagt i en periode fra 1973 til 1976, hvor det blev genåbnet og det fungerer nu som skolehjem for børn af begge køn, med landbrug og der er oprettet en populær og velbesøgt dyrepark. Lederen var fra 1978 til ca. 2009 Troels Lohmann. Nuværende leder Anette Rubin. Navnet Orø Strand fik det i 1960.

Petersminde. Matr. 8, Bybjerg, Bygaden 2. Gården ligger i det sydøstlige hjørne af byen og fik ved udskiftningen jord fra gården og ned til stranden. Gårdens tilliggende var oprindeligt 70 tønder land, men blev ved opkøb af halvdelen af matr. 7 i 1920 øget til 62 HA. Ludvig Roed, der havde gården fra 1952 til 1982, udstykkede grunde til sommerhuse ved stranden i hele loddens bredde. Det skete i 2 etaper, idet området mellem Højvejen og Møllebroen blev udstykket allerede i 1959, og først omkring 1962-63 kom udstykningen af den østlige del, samtidig med at Søndergård blev udstykket. Udstykningen skete dog i 2 etaper idet grundene omkring Vestre Strandvej blev udstykket først, og grundene omkring Møllebakkevej i ca 1968. Gården blev i 1982 overtaget af Ole Nielsen, Brønsøgård. Gården er opkaldt efter Peter Jørgensen, født 1837, der havde gården fra 1870 til 1881. Gårdens hovedbygning er bygget ca 1914.

Pilegården. Matr. 18, Bybjerg, Salvigvej 3. Gården lå før udskiftningen, på grunden i Bybjergs nordvestlige del, hvor nu Askely ligger. Den blev flyttet ud på marken i 1846 og fik jorden mellem matr. 13, Brønsøgård og matr. 19, Skovhøjgård. Jorden lå øst for Nørrestængevej med eng ned mod Salvigs sydvestlige del. Navnet Pilegården har den efter de mange gamle og høje pile som omgiver den. En del af pilene ved Salvigvejen er nu fældet men der står stadig en del store piletræer. I begyndelsen af 1960erne solgtes al jorden øst for gården til sommerhuse. Samme slægt havde gården i 5 generationer fra 1688 til et stykke ind på 1800-tallet. Kresten Andreassen der havde gården fra 1917 til 1946, byggede nye bygninger på nær nordlængen først i 1920erne og plantede skov på markens østlige del, altså i en del af den nuværende sommerhusudstykning i Salvigområdet.

Salviggård. Matr. 4 b, Næsby, Næsbyvej 23. I 1903 blev matr. 4, Esmosegård, delt mellem de to brødre, Henrik og Peter Thygesen, således at Peter fik den yderste del af marken på 16,3 HA, og her byggede en gård. Sønnen Hans Thygesen overtog gården i 1933 og i 1971 var det hans søn, Jørgen, der tog over. 1985 blev gården lagt sammen med den gamle gård, Esmosegård, da Arnold Thygesen solgte den til Jørgen Thygesen. Efter Jørgen Thygesens død 2003 er begge gårde overtaget af Lars Foverskov og Helle Nielsen, Skovhøjgård.

Sibirien. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: ”Hse. – Huse på et afsides sted; Navnet blev 1921 opgivet at være 20 – 30 år gammelt. Flere andre huse i Danmark bærer samme navn, som er opkaldt efter det asiatisk-russiske Sibirien”. – På Orø er det benævnelsen for området på østsiden af Orø ned til Østerløb og de husmandslodder der ved udskiftningen 1796 blev tillagt husene i Næsby. Dette sted ligger længst borte fra både Næsby og Bybjerg.

Sjelkærgård. Matr. 10, Næsby. Næsbyvej 19. Gården lå før udflytningen i Næsby, hvor skolen lå før, nuværende Næsbygade 19. Ved udflytningen blev den flyttet ud på marken ved en lavning kaldet Sjelkær, deraf navnet. Gård beliggende tæt ved engen i Salvigs sydøstlige del, matr. 10, Næsby. I umiddelbar nærhed af gården er det kendte guldkors, Orø korset eller Margrethe korset, fundet, registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse, 1891, (SB 55). Vikingetidens landingsplads skal have ligget ved kysten umiddelbart nordvest for gården. I området her langs Salvigs østre kyst til Esmosen har der været talrige gravhøje fra især bronzealderen og området er i Nationalmuseets sognebeskrivelse udpeget til kulturarvsareal med SB 136. I gamle dage gik vejen mellem Bybjerg og Næsby gennem dette område. Gården var en gammel slægtsgård der, da Jens Nielsen solgte den til Jacob Zobbe i 1945, havde været i slægtens eje i 7 generationer, fra i hvertfald 1668, hvor fæsteren hed Thomas Lauersen, født 1645. 1893 blev den nordligste 1/3 del frastykket med 26 tdr land, nuværende Næsbyvej 21, Elmely. 1903 blev gården delt endnu engang og der blev bygget gård på den nordligste halvdel, nuværende Næsbyvej 19. Jacob Zobbe var en tusindkunstner og kunne lave alting selv, kendt som tækkemand, viseskriver, altmuligmand. Gården forpagtede han til Asger Larsen på nabogården i 1961, og 1973 overtog Asger Larsen den gamle gård og jorden blev på ny lagt sammen således at arealet blev ialt 48 HA, heraf 26 HA tilhørende den oprindelige gård. Længerne blev nedrevet bortset fra staldlængen. Nuværende ejer, fra 1994, er Vagn Nielsen der ophørte med mælkeproduktionen i 2000 men fortsat driver jorden selv.

Skovagergård. Matr. 3 a, Næsby. Næsbygade 17. Ligger I den nordligste del af Næsby, lige øst for for Næsbygade. Det er en gammel gård, delvis bygget af kampesten, der de sidste 100 år har skiftet ejer mange gange. Jorden er frastykket i flere omgange og gården nu lagt sammen med matr. 2, Søgården og har også fået dette navn. 1853 blev der frastykket ca 10 td. land til Esmosegårdene. Ca 1903 plantede Karl Andersen den første granplantage på Orø – det var her den udstykning af sommerhuse der kom til at hedde Orøgård fandt sted i 1944. Det var Johannes Christensen der kom i forbindelse med Stanley Segner, der tidligere havde udstykket store sommerhusområder ved Nykøbing Rørvig, og han købte skoven her og udstykkede derefter Orøs første egentlige sommerhusområde. 1961 blev gården solgt til legationsråd Erik Hermansen. Han købte på samme tidspunkt Enghavegården. Havde derefter forskellige ejere til 1970. Den var udlejet en del af tiden og forfaldt. Finn og Britta Holscher havde den fra 1970-85 hvor en del af den blev istandsat. Fra 1991 har Grethe Kokholm haft gården som hun har lagt sammen med Søgården og startet en miniinstitution for børn under navnet Søgården.

Skovgården. Nu Skovlundegård – se denne, Matr. 24 a, Bybjerg, Nørrestængevej 17.

Skovgårde. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: Gde. MB 1682 Skouf Wang, Skouf Støcker Ofuer weyen, Skouf Stycker, Synder Skoufs agre; GSt, Postadr9 Skovgårde. – Har før været en gd., nu to. – Vang, se indl.

Skovgården, matr. 24 b, Bybjerg, Nørrestængevej 19 A. Var tidligere en del af nuværende Skovlundegård. Ved delingen i 1866 fik Skovgården marken vesten for lunden og ned mod stranden. Gården byggedes ved sydsiden af lunden, syd for den gamle gård af Jens Nielsen Petersen. Jens Nielsen Petersen var sognerådsformand i en periode og i 1896 overlod han sin ældste søn ejendommen og byggede et aftægtshus ved siden af gården. 1978 solgtes gården til Vagn Nielsen som senere også har købt Sjelkærgård og fortsat driver dem begge. Areal ca. 23 HA 1950.

Skovhøjgård. Dyreoldsgården, Matr. 19-20, Bybjerg, Nørrestængevej 16. Blev tidligere kaldt den gule gård.Gården bestod før udskiftningen af 2 smågårde beliggende ved hinandens side i Bybjerg, den ene i jordemoderhaven, nuværende Nørrestængevej 3, den anden tæt syd derfor lige ud til tværgaden. Ved udskiftningen fik de marker ved siden af hinanden på højderyggen ud mod Borrehoved, syd for Borrehovedgårds jord. De blev sammenlagt allerede før udflytningen, nemlig i 1833. Den sydøstlige del af marken har været plantet til med granskov og blev en overgang brugt til dyrskueplads. Gården blev udflyttet i 1865.  Hans Hansen overtog gården i 1890 og allerede omkring 1895 blev de gamle længer nedrevet og der blev bygget et solidt murstenshus der blev kalket gult, hvoraf navnet ”Den gule gård”. I 1906 overtog han også nabogården, matr. 24 a, Skovlundegård som dog blev delt igen da han overlod sin søn Skovhøjgård samt en del Skovlundegården mark, men selv beholdt resten af Skovlundegården. Denne del af Skovlundegårds mark ligger nærmest Nørrestængevejen og har tilhørt Skovhøjgård siden. Hans Hansen havde flere tillidshverv som sognerådsformand og formand for menighedsrådet. Lars Foverskov og Helle Nielsen købte gården i 1994 og indrettede et svinebrug. Gården brændte 7. maj 1996 og der blev herefter bygget en moderne svinestald og et nyt moderne stuehus. 2004 er der bygget et biogasanlæg der forsyner Skolehjemmet Orø Strand med varme og leverer strøm til NESA. Desuden en pumpeledning for gylle til transport af gyllen mellem de 3 store gårdanlæg – Skovhøjgård, Brønsøgård og Gamløsegård. I 1966 solgte den daværende ejer, Axel Krum Knuthsen, 20 tdr. land langs Salvig til sommerhusbebyggelse. Areal 1950 ca 37,5 HA.

Skovlundegård. Tidligere Skovgården. Matr. 24 a, Bybjerg, Nørrestængevej 17. Ved udskiftningen fik gården marken mellem Nørregærdevejen i øst og stranden mod vest. Gården blev bygget midt på lodden ved en lille lund, måske en rest af en tidligere større skov, som da fandtes på dette område. Der findes endnu en rest af denne gamle skov ved gården. I 1866 blev gården delt mellem 2 brødre, således at nuværende Skovlundegård fik marken øst for skoven mod Nørregærdevejen, ialt ca 54 tdr. land, medens broderen fik 40 tdr. Land. Omkring 1906-7 blev arealet yderligere reduceret idet Skovhøjgård overtog ca 20 tdr. land nærmest Nørregærdevejen. 1967 overtog Knud Erik Jensen gården og gården er nu hjemsted for et lille landbrugsmuseum der er startet af Knud Erik omkring 1975. Det er indrettet i gårdens oprindelige stuehus der nok er fra 1797. Stuehuset er bygget nok omkring 1910. Den resterende jord drives nu sammen med Flenøgård der er overtaget af sønnen. Navnet har gården fået af ejeren i slutningen af 1800-tallet, Hans Petersen, efter den lille lund der fortsat findes ved gården.

Skovly, Bybjerg. Matr. 25 b, Bybjerg. Jorden blev udstykket fra Flenøgårds jord i 1880erne med ca 14 HA og 1883-84 blev gården bygget. Den blev også kaldt Vingården fordi en del af gårdens jord var Viens Enge – et ældgammelt kultsted. Stedet blev også kaldt Amerika. 1978 blev gården solgt til Eigil Jensen der på det tidspunkt også købte Skovhøjgård. Skovhøjgård har senere frastykket ejendommen, men beholdt jorden.

Slettegården. Matr. 5 a, Bybjerg, Østre Færgevej 36. Gården er nok bygget i 1820erne. Marken ligger mellem nuværende Østre Færgevej og matr. 1 og var omkring 1950 på 10,7 HA. Navnet har den nok fået fordi størstedelen af gårdens mark i markbogen af 1688 er benævnt Slettesandstykket. Gården her tilhørte smeden i Bybjerg omkring år 1800, Jens Andersen, og denne familie havde den til 1863. I øvrigt har gården skiftet ejere mange gange. Torben Jensen, søn af Henrik Jensen på nabogården Børret, købte gården 1992 af Nykredit. Jorden drives nu sammen med Børret, som Torben Jensen har overtaget efter faderen.

Smedjen. Matr. 34, Bybjerg, Bygaden 13. Blev bygget i tiden mellem 1664 og 1688. Nævnes første gang i markbogen af 1688 hvor der står: Byens smedehus, hvortil findes nogen jord anslået til 3 skp., 1 tdk., 1 album. Der står ingen ejer således at bønderne nok har bygget det i fællesskab. Den gård der har ligget på dette sted er den nuværende Slettegård der på et tidspunkt først i 1700-tallet er overtaget af smeden. 2 slægter har været smede her, den første slægt der begyndte med Rasmus Petersen født 1644, og sluttede med Jens Andersen i ca 1834, og den anden slægt der begyndte med Andersen Petersen i ca 1834 til Henry Sustmann Andersen døde i 1980. Smedjen blev så købt af smed Jens Petersen i 1981 men Henrys bror, Karl, fik lov at bruge smedeværkstedet i yderligere 5 år. Jens Peter Andersen der var smed her fra 1899 til 1937 havde flere offentlige tillidshverv. Han var formand for elektricitetsværket og hjælpekassen, samt medlem af sognerådet. I hans tid blev der bygget nyt stuehus i 1914 og ny stor smedebygning langs vejen i 1922. Jorden ved Flenø solgte han i 1920 til Ungdomshjemmet.

Stauninggården. Matr. 5 a, Gamløse, Østre Færgevej 6. Gården ligger i udkanten af Gamløse mod øst, syd for Østre Færgevej og har ikke været i samme slægts eje i en længere periode. Navnet har den efter Holger Stauning, en søn af statsminister Stauning, der havde gården fra ca 1936 til 1947. Han købte den af statens jordlovsudvalg der dog forinden havde udstykket en del af jorden til omkringboende. H. Stauning overdrog Plantage, Staunings skov, til D.U.I.. Emil Jensen der havde gården fra 1947 til 62 var en periode sognerådsmedlem. 1962 blev gården købt af legationsråd Hermansen ved E. Hvid og udstykket til sommerhusbebyggelse. Samtidig blev de 2 mindre gårde ved Østerløb med matr. 15 udstykket. Denne udstykning kaldes nu Færgebakkerne.

Stengården. Matr. 15 a, Bybjerg, Næsbyvej 11. Gården lå før udskiftningen lige vest for Søndergård, matr. 7. Den blev flyttet ud på marken og bygget ved en kilde der hed Hundekilden. Den havde i 1950 32 HA. Navnet har den nok fået pga de mængder af sten der tidligere lå på markerne der, idet en del af marken ved udskiftningen lå hen som eng. Der har også tidligere været mange fortidsminder i det der i Nationalmuseets Sognebeskrivelse er registreret 10 lokaliteter fra bronzealderen, grave, røser m.m., der blev ryddet i slutningen af 1800-tallet. Disse ligger på den vestlige del af jorden, delvis i nuværende sommerhusbebyggelse ved Salvig. Gården er en gammel slægtsgård der da Helga Jørgensen solgte gården i ca 1996 havde været i slægtens eje i 12 generationer fra den først registrerede ejer Jens Ibsen i 1658. Af ejere kan nævnes, Jørgen Jensen (1806-1881) der var sognefoged og kirkeværge. Han delte gården mellem sønnen Henrik Jørgensen der byggede Langdalsgården og datteren Bodil som fik Stengården. Det var i 1868. Ole Jensen Larsen byggede nye udlænger i 1914. 1940 blev gården delt igen i det Hans Jørgensens søn, Holger, fik 20 tdr. land syd for nuværende Salvigvej og byggede gården Tofthøjgård der. En anden søn, Arnold Jørgensen, gift med Helga, overtog gården i 1940 og byggede nyt stuehus.

Stensbjerggård. Matr. 14 b, Bybjerg, Bygaden 47. Stensbjerggården var gennem 1000 år, indtil 1811, Orøs største gård og dens beboere var dem, som næst præsten, havde mest at sige på øen. Det meste af gårdens jorder lå i større lodder på Bybjerg-Gamløses jord hvor jorden var bedst, og lettest at bearbejde. Gården lå også for sig selv, et stykke fra byen, idet den gamle landsby ikke nåede længere mod øst end til Åbjerg. Det er en gammel slægtsgård hvor 2 slægter har siddet på gården fra den først registrede bonde, Niels Hansen Skytte, i midten af 1600, under Svenskekrigen 1658-60 hvor Danmark var besat og København belejret. Det var Niels Hansen Skytte der var med præsten hos den svenske konge Karl Gustav for at formilde ham efter at mændene på Orø havde dræbt den svenske oberst Sjøgren. Sognefogedembedet og embedet som kirkeværge var fra midten af 1600 tallet til år 1800 betroet ejeren af Stensbjerggård. Den sidste der havde denne stilling på Stensbjerggård var Henrik Petersen 1737-1802. Ved udskiftningen fik gården jord nordpå, fra Toftekæret i vest og til Næsbyvej i øst. Hans søn, Peter Henriksen, overtog gården 1811 og samtidig blev gården delt, idet broderen fik den østligste del af jorden og byggede Lindhøjgård, der dengang lå i vænget mellem Stensbjerggård og Bygaden. 1831 gik gården over til en anden slægt. 4. juni 1859 udbrød der brand på gården og hele gården nedbrændte, og tillige Lindhøjgård og 4 huse. Viggo Jensen, der var 5. generation i denne slægt, solgte jorden 1976 til Ole Nielsen, Brønsøgård, via en mellemmand. Dog blev engområdet i Salvig købt af brødrene Olsen, der her omkring Stensbjergvænget udstykkede nogle af de sidste sommerhusgrunde der er udstykket på Orø. Pris 40.000 kr.

Strandagergård. Matr. 9, Bybjerg, Bygaden 1. Gården er den vestligste i byen på nordsiden af Bygaden, med mark til stranden mod vest og med eng i Salvig. 2 slægter har i mere end 250 år siddet på denne gård. Niels Larsen, der havde gården 1664, var stamfar til den første slægt og hans svigersøn, Rasmus Petersen, 1644-1724, var Orøs første kendte smed. Den næste slægt overtog gården i 1778. Peter Jensen, 1823-1899, solgte jorden mod nordvest og var den der byggede aftægtshuset ved vejen omkring 1883, som endnu står der. Den sidste i slægt nr. 2 var Theodor Møller Nielsen, der moderniserede gården men i 1928 måtte lade gården sælge pga økonomiske problemer. Gården blev købt af gdr. Johannes Størch Petersen, der havde gården til 1949. Gården brændte januar 1934, og der blev så bygget nyt stuehus og ny moderne stald. 1949 overtog Harald Petersen gården. Han var sognefoged fra 1957 til 1983, har været formand for brugsen, Orø Museum m.m.. Udgivet bogen ”Dengang på Orø” samt talrige artikler og kronikker og er stadig aktiv trods sin høje alder. Harald Petersen døde sommeren 2010 og hustruen kort tid efter.

Svalegården. Matr. 7, Næsby. Før udflytningen lå gården mellem matr. 5 og 12, Næsby, Næsbygade 4 og 2. Ved udskiftningen fik den jord ude på lodden ved den gamle engvej og gården har siden ligget her, nede ved engen, ved foden af Amhøj, tæt på Østerløb. Gården er en gammel slægtsgård der har været i slægtens eje fra 1771 hvor enken Boelsdatter, 1747-1831, gifter sig med Hans Nielsen, 1750-1831. Da Ulla Jochumsen døde 25/10-2003, var hun 6. generation på gården. Den blev arvet af en ældre slægtning i Sverige, men allerede 2004 solgt til en landmand fra Skibby.

Søgården. Matr. 2, Næsby, Enghavegårdsvej 2. Gården er en gammel slægtsgård der, da Helge Petersen solgte den i 1990, havde været i slægtens eje i 8 generationer fra ialt fald 1688 hvor fæsteren var Peter Jørgensen. Gården blev lagt sammen med en anden gård i 1760. 1903 blev gården delt mellem 2 sønner, Niels Petersen der fik marken mod nordvest og byggede Enghavegården, og Jens Petersen der overtog fødegården. Hans søn, Helge Petersen, overtog gården i 1946 og havde den til 1990 hvor han solgte den til Grethe Kokholm der 1991 købte Skovagergård og lagde dem sammen under navnet Søgården.

Sølyst. Matr. 11 b, Næsby. Gården er afstykket fra Næsgården omkring 1900 af Niels Nielsen, søn af Jørgen Nielsen, Næsgården. I 1918 købte Jens Petersen gården. Det var en aktiv mand der var med i mejeriets bestyrelse og ved dannelsen af brugsforeningen. Han døde i 1927, hvorefter hustruen drev stedet videre med hjælp af sønnen Harald. Senere blev ejendommen på ny overtaget af Næsgården, således at den på ny har fået matr. 11 a. Ejendommens jord er forpagtet ud og boligen udlejet siden 1977. Arealet var 7,2 HA.

Søndergård. Matr. 7, Bybjerg, Syvvejen 3. Efter udskiftningen fik gården jord fra Bybjerg og ned til stranden mod syd, begrænset mod øst af det gamle Møllevangsgærde. Af lokaliteter med historisk betydning på denne mark kan nævnes: Klapperhøj hvor møllen blev bygget, Ramsbjerg der måske var stedet for et gammelt rettersted, Tange Bakke hvor der i mange år blev gravet grus til kommunens veje og hvor der er fundet køkkenmøddinger fra den ældre stenalder. Gården blev i 1847 overtaget af en arbejdsom og fremsynet mand med mange talenter, Søren Jensen, der fik drænet de store engområder på marken og bygget en stor, solid gård der i mange år var samlingssted ved fester. Han døde 1901. Gården brændte 1. oktober 1920. hvorefter gården blev delt. Peter Jensen overtog hovedparcellen der nu var på 9,6 HA og byggede en ny gård. Ved hans død 1968 blev gården solgt til Kaj Andresen der rev udlængerne ned. I 1963-64 blev den nederste del af jorden mod stranden solgt til sommerhusbebyggelse, og i begyndelsen af 1970erne blev marken umiddelbart syd for Bybjerg udstykket til helårsbebyggelse, omkring den nyanlagte vej, Syvvejen.

Søndre Hegnegård. Matr. 9, Næsby, Næsbyvej 22. Gårdens beliggenhed i Næsby før udflytningen kendes ikke. Niels Sustmann der havde gården fra 1837 til han druknede i 1846, blev indvalgt i sogneforstanderskabet i 1842. Enken, Anne Jeppesdatter, giftede sig med Peter Sørensen, f. 1814, og da Jens Karl Christiansen, 1915-1991, solgte gården til John Porting, Nordre Hegnegård, i 1989, var det 4 generation af samme slægt på gården. Faderen, Lars Christiansen der havde gården fra 1918-1952, var en kort periode sognerådsformand og medlem af hjælpekassen. Broderen, Helmuth Christiansen, får lidt af gårdens jord lagt til sin ejendom matr. 23 a, Langdal. Fæsteren på gården fra 1791-1828 var Jens Thygesen f. 1753 og hans hustru Barbara Nielsdatter, f. 1754, og det er denne Barbara der i 1819 anklages for hekseri ved retten i Frederikssund, men bliver frikendt. Jorden er nu forpagtet ud til Lars Foverskov.

Tofthøjgård. Matr. 15 d, Bybjerg, Næsbyvej 9. Gården er udstykket fra Stensgården i 1940 hvor Hans Jørgensens søn, Holger Jørgensen, fik 20 td. Land af den nordlige del af marken op til Lindhøjgårds marker og ud til Næsbyvejen mod øst og en del af engen mod vest. I denne vestlige del blev i midten af 1960erne udstykket jord til sommerhusgrunde i engarealet og der blev samtidig lavet vej fra Næsbyvej som forbandt Næsbyvej med Nørrestængevej, nuværende Salvigvej. I 1977 blev yderligere udstykket nogle grunde til sommerhuse. Orø Rideklub, stiftet 2001, indrettede en ridebane på gårdens marker maj 2001.

Troelskærgård. Matr. 12, Næsby, Næsbygade 2. Gården tilhørte tidligere Ryegård Gods, og ikke Domkirken som de øvrige gårde i Næsby. Gården her var i samme slægts eje fra 1766 til 1900, da Jens Nielsen købte gården. Han havde mange tillidshverv, bl.a. bestyrelsesmedlem i mejeriet. 1936 købte tidligere styrmand på Orø-Holbæk overfarten, Peter Hansen, gården. Sønnen Hans Erik Hansen overtog den i 1961 og havde den til 2002, hvor hans søn Bent Delfs Hansen overtog den. Jorden var dog blevet frasolgt til Erik Møller, Højagergård, i 1998.

Upernivik. Upernavik. Matr. 7 b, Næsby, Næsbyvej 34. Grunden er udstykket fra Svalegården i 1905 til Hans Hansens datter, Sisse og svigersønnen Niels Andresen der ud over at drive landbruget var ølhandler og ægsamler. Kort efter 1910 købte Hans Peter Kraul ejendommen. Han havde været kolonibestyrer i Upernivik, (Upernavik), på Grønlands vestkyst, og gav derfor huset dette navn. Ret kort efter blev ejendommen overtaget af Jens Rasmussen der var gift med Krauls søster. Jens Rasmussen var sognerådsformand i 14 år og efter dette sognefoged, han døde 1932.

Urtehaven. Matr. 23 a, b + 16 c, Næsby, Langdal 5. Ejendommen blev bygget 1907 af Jens Larsen der oprettede et statshusmandsbrug. 1940 – 1988 havde Helmuth og Ragnhild Christiansen ejendommen. Han var vurderingsmand og bestyrer for den lokale filial af Provinsbanken. 1950 blev solgt en grund fra til sommerhus i markens nordøstlige del på ca. 1 td. Land, mod Østerløb. Fra 1998 har Hanne Oustrup og Jens Johan Dahlkild haft ejendommen og der er indrettet en urtehave med omkring 500 helbredende urter, åbnet for besøgende fra 6/6 1999. Der er på ejendommen også etableret et miljøcenter for vedvarende energi – se Langdal Miljøcenter.