Havne og overfartssteder

Brøndebro Færgested

Se Orø Havn. Overfartssted til Holbæk beliggende på den sydvestlige del af Orø hvor nu Orø Havn ligger. Er benævnt således på et kort fra slutningen af 1800-tallet hvor færgestedet et markeret ved en mole. Molen blev bygget 1868-69.

Partier fra Ourø, Orø Skibsbro, Brønne, postkort
Partier fra Ourø, Orø Skibsbro, Brønne, postkort

Farsbron

Navnet på den gamle dybvandshavn ved nordvestspidsen af Orø hvorfra der var færgested til Odsherred og anløbssted for skibe med varer til Orø, og måske også andre steder i Isefjorden. Der er dokumentation for sådanne anløb af handelsskibe i middelalderen. Dels ved en retssag mod Holbæk borgere der havde overfaldet et norsk handelsskib fordi de mente deres handelsrettigheder som købstad var trådt for nær. En retssag som Holbæks borgere tabte. Det var i 1462. Og dels gik den gamle vej fra Bybjerg ud til dybvandshavnen her på et sted hvor der er dybt langt ind mod kysten. Desuden er første led i navnet Farsbron afledt af fara (oldnordisk) – fart, færd, færge. Sidste led er nok usikkert, bron = brønd = kilde eller skrænt.

 

Færgehuset

Matr. 7, Gamløse, Østre Færgevej 67. Huset lå før udflytningen syd for Godthåbsgården, ud mod vejen. Det har været bolig for færgemanden ved Østre Færge så længe man kan følge det tilbage i tiden. De sidste 5 generationer har det været samme familie der har stået for færgefarten her. Det var 1. Lars Andersen f. 1804/ Ane Nielsen f. 1792. 2. Johanne Larsen f. 1834/Jens Jørgensen Jensen, sognerådsformand. 3. Ane Dortea Jensen f. 1869/Hans Chr. Jensen, ”dyrlæge”. 4. Niels Peter Jensen f. 1907/Karen Jensen 5. Bruno Jensen og Svend Jensen. Niels Peter Jensen var den der tog initiativet til trækfærgen der startede 6. juli 1962 og som har fået så stor betydning for øens udvikling. Han skaffede bl.a. penge til færgen ved at udstykke sommerhusgrunde på Færgehusets jord i ca 1961. Resten af pengene blev skaffet ved indskud fra en række privatpersoner. Østre Færge A/S blev stiftet 1960. 1977 blev anskaffet en ny stor færge med plads til 40 biler – ”Karen Orø”. Færgeselskabet er senere solgt til ”Skibby Rejser”, men det er stadig samme familie der står for driften. Svend Jensen har været overfartsleder fra 1987 og efter Færgehusets salg til tømrer Bjarne Søborg, er han flyttet ind i et nybygget hus lige på den anden side af Østre Færgevej.

Østre Færge omkring 1930
Østre Færge omkring 1930
Østre Færges mole ca 1940
Østre Færges mole ca 1940
Østre Færge - molen anlægges 1962
Østre Færge – molen anlægges 1962

 

Møllebroen

Fra gammel tid overfartssted til Tuse Næs. Det ligger for enden af Møllebrovej og der er endnu rester af den gamle anløbsbro. Anlægget er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse med SB 135. Overfartsstedet har været brugt i kortere perioder også i 1900-tallet, når forbindelsen til Holbæk via overfartsstedet ved Brønde var vanskeliggjort.

Møllebroen, tidligere overfartssted til Tuse Næs
Møllebroen, tidligere overfartssted til Tuse Næs

Nørrestænge Færgested

Nørre Færgested (benævnt sådan i bl.a. Sognerådsprotokollen 1930) ligger ved den nordlige ende af Nørrestængevejen, ud for campingpladsen. Var før i tiden brugt som overfartssted til Kongsøre og videre mod Nykøbing Sjælland. Har været brugt af bønderne der har haft svin gående i Kongsøre skoven. Har også været brugt af f.ex. præsterne på deres visitatsrejser på deres vej til Odsherred. Er markeret på enkelte kort fra 1800-tallet.

 

Orø Havn

Brøndebro Færgested. Holbæk Færgested. Udskibningsbroen blev færdig 1. november 1869, men forhandlinger om broens placering, økonomi m.m. var allerede begyndt med et første møde 31/3-1867. Broen var da 400 alen lang og 7½ alen bred og kostede 5400 daler. 1875 blev vanddybden ved broen øget for at give mulighed for at damperen fra Nykøbing og Holbæk kunne lægge til ved broen. Broen er herefter udvidet i flere omgange bl.a. i 1917, 1937 og 1946. 1929 anmoder fiskerne på Ourø Sognerådet om at få bygget en ophalerbedding. I 1937 blev der opfyldt og bygget et bolværk for færgen yderst mod sydøst, opfyldt et stort areal udfor Brogården hvor båden kunne trækkes på land og stå over vinteren, og hele brovejen blev udvidet til 8 meters bredde. Det var også ved den lejlighed ophalerstedet blev lavet, som nu er nedlagt. I 1946 blev der bygget læmole mod sydøst og ved den nye færges anskaffelse i 1958 blev der lavet nyt færgeleje. Ny bådebro ved havnens sydmole bygget til søspejderne på Orø, ”Børreklan”, 2000. Det var 10 året for starten på ”Børreklan”. Færgelejet blev påny udvidet for at give plads til den nye og større færge ”Orø” i 2003. På havnen er bygget bådeværft på 176 kvm. Ved Hilmer Jensen i 1965, nedlagt 1972. Det har senere huset havnefogedkontor, bade- og toiletfaciliteter, depotrum for hjemmeplejen. I øjeblikket brandstation og kystredningsstation for den sydlige del af Isefjorden. 2003 har bådelauget bygget et hus tæt på havnen. Efteråret 2005 overtog Orø Bådelaug driften af havnen.

Orø Havn, postkort - luftfoto ca 1950
Orø Havn, postkort – luftfoto ca 1950
Orø Havn, luftfoto ca 1960
Orø Havn, luftfoto ca 1960

Snave Færgested

Ved Østerløb lige syd for Næsby med overfart til Rendebæk i Honsherred. Det var i flere hundrede år øens vigtigste overfartssted idet Orø, som før var ejet af Kongen, hørte under Abrahamstrup, nuværende Jægerspris, slot. Det var den korteste vej til Jægerspris og der var derfor en del trafik denne vej. De fleste ejendomme på Orø blev i 1606 overdraget Roskilde Domkirke, og Østre Færge blev derefter den vigtigste færgerute. Færgestedet har dog haft en ret stor betydning til et stykke ind på 1900-tallet, idet der også blev fisket herfra. Næsboerne søgte i 1930 Sognerådet om bygning af en bro. Nuværende mole er bygget 1938 som beredskabsarbejde. Da der blev udstykket sommerhuse i Plantagen i den såkaldte Orøgårdsudstykning tog sommergæsterne ofte denne vej til Orø. Der var også en del fiskerbåde der havde molen her som landingsplads. I begyndelsen af 1900-tallet fiskede ialt 8 både herfra. Harry Olsen, der boede i Næsbygade 25, sluttede som den sidste færgeskipper her omkring 1962 da Trækfærgen kom i gang. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: GSt Snave Færgested; Postadr 9 Snave (Gd.). – Af Snage, som i no. Dialekt betyder “en spids, en odde eller tange af landet” (Åsen), oldn. Snag- i snaghyrndr “som har fremstående hjørner” eller af Snabe, i Jy. Bl.a. ”Skovstrimmel, der strækker sig ind i marken”, sv. dial. Snape “spids, fremstikkende odde”. Ved Snave Færgested går en lille odde ud i vandet.

Rendebæk Færgekro og færgen
Rendebæk Færgekro og færgen
Molen ved Snave 1941
Molen ved Snave 1941