Høje og bakker

Aabjerg. Oubjerg. Navnet på den bakke der hæver sig syd for Toftekæret. Mod syd fortsætter bakken i Klapperhøj, hvor Orøs store vindmølle lå. Bakken har fået navnet efter den å som tidligere udsprang fra Toftekæret og løb videre gennem det nu opfyldte Kattekær til Gadekæret. Bygaden går over den sydlige del af Aabjerg.

Amhøj. Arnhøj. 25 meter høj bakke beliggende på matr. 7, Næsby. Svalegårdens mark. Der er herfra en vid udsigt over Isefjordens yderbredning, Salvig og Øster Rende.

Arnhøj. Amhøj. 25 meter høj bakke lige nord for vejen mellem Upernavik og Svalegården hvor der efter Nationalmuseets sognebeskrivelse, 1891, (SB 44, 45), matr. nr. 7, Næsby, har ligget 2, nu nedpløjede, gravhøje, Arnøv (mod vest) og Argøv (mod øst).

Bjergstykket. Bjergstykker. Matr. 14, Bybjerg, Stensbjerggård. Markbogen af 1688. Udskiftningskortet 1796. Nørrevang. Selve Stensbjerg.

Borrehoved. Et ca. ½ km. langt næs der strækker sig mod nord ud i Isefjordens yderbredning fra den nordvestlige del af Orø. Grænser mod øst til Salvig og mod nordvest til Isefjordens yderbredning. April 1962 blev strandengen og skrænten omkring Borrehoved fredet. På spidsen af næsset har muligvis ligget et varslingsanlæg, men der er aldrig fundet rester af et sådant. Orøs bedste badestrand findes ved vestsiden af næsset. Der købte Orø Kommune allerede i 1962 et strandareal der kunne benyttes af offentligheden. I 1967 blev der anlagt en campingplads umiddelbart syd for dette område.

Bredlykke Høj. Bronzealderhøj beliggende på bakken sydvest for Esmosen og Esmosegård. Højen er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse, 1891, (SB 43), matr. 4 a, Næsby, og er beskrevet som en græs- og lyngklædt høj hvor der ikke vides nogensinde at være gravet.

Brønsbjerg. Brøndsbjerg. Markbogen af 1688. Bakken nord for Toftekæret.

Bøgebakken. Matr. 11 a, Næsby, udskiftningskortet 1796. Området sydøst for Næsgården.

Bøgebjergsagre. Markbogen af 1688. 59 agre. Marken mellem Lindhøjsagre og Sandagrene. Middel boghvedejord, god boghvedejord. Næsvangen.

Børreklak. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: Voldsted. 101. MB 1682 Børre Høu, Børre Houf, Østerbørre agre skifte, Westerbørre Ager Aass, Børsteens agre aass; Trap 4 II p. 200 Børreklak. Gården, på hvis mark stedet ligger kaldes af GSt Børret, ved siden af ligger (Børbag) og (Børekrat). – Samme dial. Klakk ”upphøjning i marken” (Rietz), sv. Rigsmål klack ”hæl på sko”, som findes i betydningen ”Bjærghøjde” i det sv. Stednavn Klackholmen, Broddarps S., Gæsene H. (SOÆ VI p. 27); også i Svensk-Finland findes eksempler (T. E. Karsten, Svensk Bygd i Østerbotten I p. 402). No. dial. har klakk ”liden klat eller klump; en banke eller ophøjet grund i søen”. Færøsk klakkur betyder bl.a. ”opstående eller fremspringende klippe, bjergknold, grund i søen, fiskebanke”, og indgår i stedn. Som Klaksvig. Som tilnavn har vi antagelig ordet i Harald Klak.

Børreklak. Navnet på et voldsted beliggende ved kanten af skrænten mod fjorden på matr. Nr. 6 (Børret). Er ryddet omkring 1870-71 og efter sagnet har en sørøver ved navn Børre haft tilholdssted her. Stedet er registreret af Nationalmuseet 1891 hvor en udførlig beskrivelse kan findes og er endvidere nævnt i Danske præsters indberetninger til oldsagskommissionen af 1807. Børreklak og Børret er endvidere beskrevet i 1. Traps Danmark. 2. Af Inge Varder i bogen om Orø. 3. I Vilhelm La Cours: Danske Borganlæg. 4. I Herredsbeskrivelsen 1873-74 af H. Petersen.

Børsbakke. Bakken der ligger ved Næsbyvejs begyndelse, lige efter at den er afgået mod nord fra Bygaden. Vejen der gik over bakken blev i 1942-43 gravet ca. 2 meter ned i bakken og jorden lagt på den høj der ligger på kirkegården. Arbejdet blev udført som nødhjælpsarbejde. Fra bakken er der en vid udsigt over hele den nordvestlige del af øen.

Canehøy. Matr. 13 d, Bybjerg. Kanehøj. Udskiftningskortet 1796. Marken lidt syd for Salvigvej i mellem Kanevænget og Kanehøjvej.

Dragshoved. Matr. 1 b, Bybjerg. Anneksgården. Udskiftningskortet 1796. Marken på bakken langs stranden på sydspidsen af Orø, mod Brønde. Ligger med den sydligste del mod det fladvandede område mellem Orø og Lindholm. Navnet drage/draga betyder trække/slæbe, er af oldnordisk afstamning og benyttes ofte ved navngivningen af flade landområder som man har kunnet trække bådene henover. Der er dog også et sagn om en lindorm knyttet til dette sted. Dette sagn kæder den tilmurede gamle kvindedør i kirken sammen med lindormen, Dragshoved og Lindholm og lyder, efter Henrik Larsen: En gang under en gudstjeneste kom der en lindorm – en slags drage – og lagde sig med hovedet ud for indgangsdøren, således at folk ikke kunne komme ud af kirken. Der var da ingen anden udvej end at slå hul i væggen mod nord. Efter at være kommet ud fik de skaffet våben og fik jaget lindormen ned til Søndre stænge og der fik de hugget hovedet af den og pynten hedder derfor Dragshoved. Kroppen fik de varpet ud på holmen der ud for, og derfor hedder holmen Lindholm.

Elnebjerg. Elnesbjerg. Ellebjerg. Markant, 26 meter højt, langagtigt bakkedrag beliggende mellem Bybjerg og Brønde. Her ligger 2 tinglyste gravhøje umiddelbart SV og S for bakken. Disse gravhøje er fredede og registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse SB 2 og 3. Frederiksborg Amts Stednavne 1929 – Elnebjærg: Bakke. 101. MB 1682 Ellenbiergs Wang, Små Elnebiergs agre, De stackede Ellebiergs agre, Ellerbiergs ager ås; GSt Elnebjerg. – Sandsynligvis er navnet oprindelig dannet af trænavnet El eller Elle ”Bevoksning med elletræer”, dernæst omdannet i tilslutning til kvindenavnet Ellen. Eller navneordet Ælling, med den i sjællandsk hyppige overgang af l til n. – Bjærg, se indl. Omkring 1988 byggede tømrer Hans Johansen et hus på toppen af bakken.

Flenø. Mindre bakke på den centrale, nordlige del af marken af matr. 25, Bybjerg, Flenøgård.

Flenø. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: Areal. 101. GSt Flenø. – En af de to, tidl. 3 grene, hvori Orø mod nord er kløftet. Oldn. Fleinn, æ. da. Flen, brugt i betydn. ”Spids, Tunge”, såledesanvendt i en indber. Til O. Worm 1638, cit. Af Kalkar, jy. Flen ”gren på gaffel, fork, greb o. Lign.” Odden har dog tilsyneladende aldrig været nogen ø, kun en halvø, men ø bruges i det ældre sprog, især i norsk og islandsk, ikke alene om ”et stykke land, omflydt af vand”, men også om en landstrækning, delvis omflydt af vand.

Færgebakkerne. Navnet på området hvor nu sommerhusudstykningen ligger der strækker sig fra Østerløb mod Gamløse. Det var ejendomshandler Hvid der opkøbte jorden og stod for størstedelen af udstykningen i 1962-63 og gav området navnet Færgebakkerne i stedet for det gamle navn ”Bregnebjerg”.

Færgehøj. Gravhøj registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse(SB 10), 1891, beliggende lige syd for den vestligeste del af Møllebakkevej. Svært beskadiget.Hennings bakke. Bakken fra Gænget og ned mod den centrale del af Gamløse. Syd for Bygaden, ved det nederste af bakken, lå her indtil 1905 en gård der da brændte. Der var i januar-februar 1905 en ”ildpåsættelsesepidemi” med flere ildebrande. Det var ved en af disse ildebrande huset brændte. Det var efter Henrik Larsens oplysninger egentlig Gamløsegården der skulle brændes af, men da vinden vendte brændte dette hus som da tilhørte Henning Mikkelsen. Gården blev derefter flyttet ned nord for færgehuset og fik da matr. 15, Gamløse, Frendekildegård, det samme som husmandslodderne. Bakken er formodentlig opkaldt efter Henning Mikkelsen der på det tidspunkt også ejede matrikel 9, nord for Bygaden, ligeoverfor. Dette hus brændte dec. 1953.

Hvislepibebakken. Navnet på bakke umiddelbart nordvest for Karl Petersvej. Der har her ligget en gravhøj hvor der er fundet forskellige bronzealdergenstande. Stedet er registreret i Natinalmuseets sognebeskrivelse 1891 under matr. 1 g.

Højvejen. Vejen er lavet i forbindelse med udstykningen af sommerhusgrunde fra matr. 8, Bybjerg, Petersminde i 1959. Denne udstykning, ligesom grundejerforeningen, kom til at hedde Møllebroen. Det blev også navnet på vandværket der blev lavet 1967 og kom til at ligge i den vestlige udkant af Bybjerg, hvor nu Bybjerg Vandværk har til huse. Den går fra Møllebrovej i nord til Vestre Strandvej i syd. Omtrent hvor vejen begynder ved Møllebrovej lå Orøs gamle mølle, der i 1885 blev revet ned og ført til Kirke Hyllinge. Møllen lå højt på toppen af bakken og dette har vel givet anledning til navnet. Der er i Nationalmuseets sognebeskrivelse også registreret 2 gravhøje i området, nemlig Havehøj, beliggende nærmest Møllebroen (SB 9), og Færgehøj (SB 10) beliggende lige øst for Højvejen ved Møllebakkevej.

Høvebrinksbakken. Bakke ved klintens kant mod stranden på matr. 25`s jord (Flenøgård). Stedet ligger hvor kystlinien ret brat drejer mod NØ. Stedet er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse(SB 26), 1891, og der skal her have været en grav hvor en kongekrone er nedgravet.

Jeppe Jens Bakke. Bakke ved stranden på Løvebjerggårds marker med gravhøj. Højen er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse (SB 24), 1891, og der er her fundet et par urner og et bronzesværd. I omtrent samme område er der gjort rige fund fra bronzealderen i 1950-51(SB 113) samt sommeren 2002.

Karen Svends Bakke. Bakke ved stranden på matr. 24 b`s jord hvor der har været en nu overpløjet gravhøj. Er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse 1891(SB 25). Det lavvandede område med muslinge- og sandbanker der hedder Skinkelmæren ligger lige udenfor.

Klapperhøy = Klapperhøj. Højen der ligger syd for Bygaden på matr. 7 d Bybjerg, Bygaden 34s jord. Der stod tidligere en stor hollandsk vindmølle der brændte i 1931. Møllen blev bygget af Søren Jensen, Søndergård, i 1876 og der blev i 1912 oprettet et elektricitetsværk lige nord for møllen der fungerede til 1950 hvor værket blev overtaget af NESA. Området blev i en kort årrække, fra 1951 til 1966 brugt som flagplads og samlingsplads, indviet 19-8-1951. Den afløstes som flagplads af Flagpladsen ved Gænget i 1968, se denne.

Kongshøj. 25 meter høj bakke nordøst for Gamløse, beliggende i det væsentligste på matr. 3 a og 3 b`s mark. Der er her registreret flere gravhøje fra sten- og bronzealder, blandt andet ”Store og Lille Kongens høj”. Mellem disse 2 lokaliteter findes i følge sagnet et sandhul som bærer navnet ”Kongens hule” og hvorfra sandet til at mure kirken er taget. Der er på flere af lokaliteterne fundt bronzealdergenstande.

Lille Kongens Høj. Bakke beliggende omtrent midtvejs mellem Bybjerggård og Olufsminde på Matr. 3 a, Gamløses jord hvor der i Nationalmuseets sognebeskrivelse(SB 27), 1891, er registreret en gravhøj hvor der fandtes en urne med nrændte ben, 2-3 bronzeknapper og en bronzepincet

Lindhøj. Lindhøy. Bakke beliggende et par 100 meter vest for Børsbakkegård. Bakken skråner ret stejlt ned mod Stenkilden og dalen mellem Børs Bakke og Stensbjerg. Her har i følge Nationalmuseets sognebeskrivelse(SB 12) ligget en gravhøj, nok fra bronzealderen. Og der er ved prøvegravning efteråret 2004 fundet ret sikre tegn på en boplads fra bronzealderen lige øst-sydøst herfor.

Lundehøjsbakken. Bakke beliggende ved skrænten mod Salvig vest for Næsgården.

Løversbjerg. = Løvsbjergstykker? Matr. 23, Bybjerg, Løvsbjerggård. Udskiftningskortet 1796. Marken lige nord for Løvsbjerggård.

Møllebjerg. 29 meter høj bakke på matr. 4, Gamløses, mark. Om der har ligget en mølle der vides ikke. Orøs første kendte vindmølle lå ved nuværende Møllebrovej. Men der kan have ligget en vandmølle idet Horsekæret i Gamløse har afvanding gennem den lille sø der ligger lige øst for Møllebjerg, og videre mod syd til Isefjordens inderbredning. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: Bakke 101. MB 1682 Lille Øster Mølle Biergs Ås, Synder Møllebiergs Ager schifte.

Møllebjergsagrene. Den del af matr. 4, Gamløses, mark der lå på Møllebjerg. Er på udskiftningskortet delt i Søndre og Østre Møllebjerg.

Ramsbjerg. Bakken syd for Klapperhul. Muligvis tidligere galgebakke eller rettersted.

Ramsøebjerg. = Ramsbjergsagre? Matr.7, Bybjerg. Udskiftningskortet 1796.

Sneglehøjen. Således kaldes den store høj der før lå i præstegårdshaven, men som nu ligger i den sydøstlige del af kirkegården og bruges til gravsætning af urner. Den blev oprindeligt lavet ved anlæggelsen af præstegårdshaven i begyndelsen af 1800-tallet, vor en del af jorden blev gravet bort og kørt med trillebør op på højen.

Stensbjerg. I markbogen af 1688 kaldet Bjergstykket. Nord-syd liggende markant langstrakt bakkedrag, ås, beliggende lige øst for Stensbjerggård. Højde 28 meter. Der er herfra en fortrinlig udsigt over det meste af Orø samt Isefjordens yderbredning mod nord. I Valdemars jordebog fra 1231, der er en fortegnelse over kongens gods, er øen medtaget under navnet Wartherøe, og det nævnes at der findes hjort, rå, då, harer og vilde kaniner samt et hus. Dette hus formodes at have ligget på Stensbjerg. Det er registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse SB 12, i 1891, og resterne af dette beskrives da som ca 20×12 meter med 1,5 meter tykke mure. Et anlæg som også er nævnt i præsten T. Børresens indberetning til oldsagskommissionen i 1808. Med ”hus” mentes, i følge ordbog over det ældste danske skriftsprogs ordforråd, en befæstet gård eller borg. Der er endvidere på østsiden været fundet rester af en teglovn med rester af munkesten, hvor, efter sagnet, stenene til kirken er brændt. På grund af beliggendheden med vid udsigt til næsten alle sider, har man også ment at stedet er indgået i en varslingskæde, hvor også Børrehoved og Børreklak har indgået. Området er nu fredet siden 1976 sammen med hele området mellem Næsbyvej og Nørrestængevej, syd for Salvigs sommehusudstykning. 2001 blev etableret offentlig adgang og opsat en informationstavle på toppen af bakken, med støtte fra Vestsjællands amt. Frederiksborg Amts Stednavne 1929: Bakke. 101. GSt Stenbjerg. – Den stedlige form synes at være Stensbjærg. Formen Stens- kunde tyde på sammensætning med mandsn. Sten, men det er dog ikke nødvendigt at antage dette, da der kunne foreligge en sammentrækning f.eks. af Stenhus-bjærg (af Stenhus, der i stedn. oftere forekommer i bet. ”stendysse fra oldtiden”), eller genitiv af ordet sten, hvor man i så fald vel må tænke sig at bakken er blevet benævnt efter en enkelt, mere anselig sten, som har ligget der. – Bjærg, se indl.

Stenshøje. Bakke beliggende i sommerhusudstykningen Færgebakkerne i vinklen mellem Plantagevej og Bakkevej, mod NV i grænsen til ”skoven”. Der er i Nationalmuseets sognebeskrivelse, 1891,(SB 30-32) registreret 3 nu overpløjede høje.

Store Kongens Høj. Bakke ca 200 meter nord for Olufsmindevej hvor der i følge Nationalmuseets sognebeskrivelse(SB 28) skal have ligget 2 nu overpløjede gravhøje.

Svends agre. Matr. 23, Bybjerg, Løvsbjerggård. Udskiftningskortet af 1796, nær stranden mod Vesterløb. I dette område, under stednavnet ”Jeppe Jens Bakke”, er registreret et fund af et par urner og et bronzesværd i Nationalmuseets sognebeskrivelse SB 24. Lidt nord for området på Skovgårdens jord ved vindmøllerne er registreret en nedpløjet gravhøj ”Karen Svends Bakke” med nr. SB 25.

Svommebakke. Lille bakke mellem Mellemengen og Bybjerg, syd for Bybjerg. ”Navnet kommer af, at der i denne findes en særlig fin lerart uden indblanding af småsten, som fordum af beboerne blev hentet, når de skulle svomme bygningernes vægge. At svomme var den sidste og finere afpudsning af de klinede lervægge” (H.L. i avisartikel juli 1970).

Tange Bakke. Langagtig bakke langs stranden ved sydsiden af Orø. Ligger for størstedelen på matr. 7, Bybjerg, Søndergårds jord. Der har i mange år været gravet grus til kommunens veje her. Denne grusgravning ophørte næsten omkring 1926. I denne bakkede hentede hver gårdmand vejmateriale til det stykke vej han skulle ordne. Vejene var delt i 5 afsnit, således at en afdeling blev ordnet hvert år. Mellem hver mands vejstykke stod en tilhugget kampesten med matrikelnumrene indhugget. Vejene blev ordnet om efteråret i september oktober. Denne ordning, som ikke kostede kommune nogle kontanter, blev ved indtil bilerne holdt deres indtog på øen (citat efter Henrik Larsen). Vejen der førte til området hed Grusgravsvejen.

Østre Møllebjerg. Matr. 4, Bybjerg. Matr. 5, Gamløse. Udskiftningskortet 1796. Marken sydøst på matriklen ved skoven og i bebyggelsen ved Stauninggårdsvej.